Christoffer Bukh er en visuelt orienteret billedkunstner og ildsjæl med base i Aarhus, som har været aktiv på både galleri og i den urbane scene de seneste 15 år. Bukh bruger kunsten som et værktøj til at formidle tanker og udtryk. Han har udviklet en ekspertise inden for det abstrakte felt med blandt andet gavl- og vægmalerier, kunst på lærrede og print af forskellige typer grafiske værker. Generalt er æstetikken utroligt vigtig og er derfor, han ofte søger samarbejde med folk, der har samme mening. Observationer og abstraktioner er noget af det som går igen i de fleste værker. Abstrakte former, stærke farver, typografiske gnister og generelt en god balance imellem det organiske og mekaniske udtryk. Bukh arbejder blandt andet med byrummet som platform og grobund for kunsten som taler godt med den mere neutrale atmosfære som galleriet tilbyder. Siden 2009 har han været på forkant med et karakteristisk abstrakt univers, samt været anerkendt for en unik og genkendelig streg. Et nyt, eksperimenterende og innovativt syn på kunsten giver sig til kende, både på væggen og på lærredet.
Generelt er værkerne stærkt inspireret af naturen og urkraften i de ting, der omgiver os, såvel som det organiske, som vi alle kommer af.
Med rødder og en opvækst i nordvest Jylland har vinden og havet med al deres kraft haft en indvirkning på ham som kunstner. Værkerne visualiserer det der omgiver os alle men som vi ind imellem overser.
“En stor del af min drivkraft stammer ikke kun fra min opvækst, men også fra verden omkring. At rejse med kunsten og lade den vokse er utrolig vigtig for udtrykket og inspirationen.”
En antropologisk og biologisk tilgang til kunsten hvor observationerne af samfundet samt naturen, bliver visualiseret og sat fokus på.